En typisk session

Fokus på DIN situation

Behandling og terapi har fokus på din situation. En typisk session indledes med hvad der er sket for dig siden sidst. Måske ved du allerede nu, hvad du vil arbejde med i denne session. Derefter vil jeg belyse, det du har fortalt, med relevant viden, og derefter vælger vi sammen, hvad der arbejdes med i dagens behandling og terapi. Afsluttes med en aftale om, hvad du med fordel kan arbejde med derhjemme frem mod næste samtale.

Intet er for enkelt eller kompliceret at arbejde med. Det kan eksempelvis være en plagsom ”knude i maven”, tankemylder eller pludselig og uventede bevægelsesproblemer. Måske har du gentagne gange uden synderligt held forsøgt at få behandling for dine gener, men det betyder ikke, at du ikke kan få hjælp. Krop og sind er levende og kan derfor bevæges.

Behandling og terapi fokuserer på dig som et helt menneske med hoved, krop og følelser, herunder det, der har påvirket/vil påvirke dit liv.